Tre aspekter af bæredygtighed
Hos LopGun er bæredygtighed indtænkt så vidt som det er muligt i alle aspekter af forretningen. Vi følger den efterhånden alment accepterede opdeling af bæredygtighed i E, S og G, hvor E (Environment) handler om effekten på miljøet og klimaet, S (social) handler om den sociale påvirkning af det omgivende samfund og G (Governance) handler om at styre forretningen på en ansvarlig måde.
EFFEKT PÅ MILJØ OG KLIMA (ENVIRONMENT)
Som forbruger kan du påvirke miljø og klima ved at købe færre varer, ved at vælge produkter, der er designet til lang levetid og varer, der er produceret bæredygtigt eller designet med genvinding for øje. Dette kan være ganske svært at gennemskue. Den letteste og mest effektive mulighed for dig som forbruger er derfor at købe og sælge genbrug. LopGun som forretning understøtter cirkularitet ved at gøre det nemt at købe og sælge brugt tøj og ting for almindelige forbrugere.
SOCIAL PÅVIRKNING (SOCIAL)
Virksomheder, der producerer for eksempel tøj, har i dag en forsyningskæde, der ofte starter i lande, hvor man ikke bekymrer sig ret meget hverken om miljøpåvirkninger eller hvordan produktionen foregår. Hos LopGun bestræber vi os på at have en positiv indvirkning på lokalsamfundet. Ud over at skabe et antal arbejdspladser i lokalområdet, foregår det konkret ved at glemt tøj og ting fra standene sælges og indtægten doneres til sociale formål. Således har vi fra starten i 2019 til juni 2024 doneret godt 50.000 kr til Reden og Mændenes Hjem.
STYRING AF FORRETNINGEN (GOVERNANCE)
LopGun er et ApS, der styres og ledes ud fra principper om at behandle medarbejdere fair og professionelt. Vi sørger for at alle der arbejder med og i butikken får en løn, der modsvarer hvad man ellers får i butikker. Vi benytter os således ikke af frivillige eller modtager offentlig støtte. LopGuns forretningsmodel er født bæredygtig. Det er et reolkoncept baseret på kommissionssalg, som på mange måder fungerer som et indendørs loppemarked: Man lejer en stand og sælger tøj og ting til andre. Men i modsætning til et loppemarked, der oftest blot er åbent en enkelt dag, er der åbent hver dag stort set hele året hos LopGun. Du slipper desuden for selv at stå på standen og håndteringen af betalinger og afregning er fuldstændig sat i system. Ikke mindst står LopGun for markedsføringen af forretningen, så der altid kommer købende kunder hele året rundt. Derfor betaler du, i modsætning til et på loppemarked, en fast kommission på 18% af dit salg.
Vi respekterer andre menneskers kreative arbejde og ophavsret, så salg af kopivarer i LopGun er ikke tilladt. Bliver vi opmærksomme på kopivarer, fjernes de fra sælgerens stand og sælgeren kan bortvises.
Her kan du læse mere om bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Her kan du læse om handel med brugte varer på Vesterbro, handel med brugte varer på Frederiksberg, handel med brugte varer på Nørrebro, handel med brugte varer i København K og om bæredygtighed og handel med brugt tøj.
LopGun: Bæredygtighed på Vesterbro siden 2019
Udgangspunktet for grundlæggerne af LopGun er en langvarig interesse for bæredygtighed og en tro på, at alle de fede ting, der er fremstillet gennem tiden, har noget at tilbyde nutiden. At købe, istandsætte og sælge brugte ting samt indrette hjem med genbrugsting var både blevet en hobby og en personlig passion. Ideen bag LopGun er således at nutidens ønsker og behov kan dækkes af fortidens skatte. Genbrug skal være en berigelse, ikke et afsavn.
Så tanken om at åbne et anderledes reolmarked, som både var hyggelig, havde rimelige priser og tiltrak kvalitetsvarer, voksede frem.
Muligheden opstod i starten af 2019, da vi fandt lejemålet på Vesterbrogade, der både havde en god beliggenhed centralt på Vesterbro og Frederiksberg i en ejendom fra 1854 og potentialet til at blive den hyggelige butik, som vi ønskede, så vi besluttede os for at tage springet.
Med baggrunde som henholdsvis billedkunstner og leder i private virksomheder, samt erfaring som selvstændige og iværksættere, gik vi i gang med projektet. Lokalerne var i elendig forfatning, så vi brugte tre måneder på at istandsætte dem. Vi gik til opgaven med respekt for bygningens historie, og et ønske om at bevare det rustikke præg og de finurlige detaljer. Af både bæredygtigheds- og økonomiske grunde genbrugte vi så meget som muligt af det eksisterende.
I indretningen og udsmykningen har vi lagt vægt på at kunne præsentere genbrugsvarer på en inspirerende måde, så vi inspirerer kunderne til at klæde sig og indrette med genbrug. Vi har eksempelvis suppleret op med originalkunst og musikken kommer fra renoverede retro B&O højttalere.
Den 8. juni 2019 åbnede LopGun dørene og har siden tiltrukket både lokale købere fra Vesterbro og Frederiksberg samt storbyturister med interesse for genbrug.
Læs mere om genbrugshandelen i nærområderne på henholdsvis Vesterbro, Frederiksberg, København K og Nørrebro.